Mexico - søndag den 20. juli 2008
Morgensol og tropisk storm
I dag skulle være strandvejr og jeg havde sat mig for at se solen stå op på stranden. På TV kunne vi se, at det begyndte at blive lyst kl. godt 5, så vi fik receptionen til at kalde på os kl. 5. Alle bortset fra Lasse ville med og vi traskede ned til stranden i mørke. Her var det ikke noget problem, at finde sig en god plads under en parasol i første række til havet. Der lå kun en enkelt mand (sikkert for at sove den ud). Mens vi ventede på solen, kom der en del traskende og flere af dem bar præg af, at være på vej hjem fra byen. Men efterhånden dukkede der også motionister op men ingen morgenbadere. Solen kiggede efterhånden frem fra en stort skyfri himmel, så det tegnede til at blive en god dag. Da vi havde set på solen en halv time, gik vi tilbage mod hotellet, for at spise morgenmad. En stor sky var ved at bygge sig op foran solen og det skulle vise sig at blive til en ordentlig tordenbyge, der fik det til at runge godt i hotellet med dens buldren.
På hotellet var der godt gang i poolen, selv om der stod, at man først måtte bade kl. 8 (en halv time senere) så var en flok spansktalende unge i gang med at afslutte en fest, vurderede vi. De var noget støjende og småfulde, men de gik i seng, mens vi spiste morgenmad. Så hørte vi vist ikke mere til dem, før det blev op af eftermiddagen igen...
Da morgenmaden var indtaget, var der så mørkt udenfor, så vi fortrak til vores værelser og så lidt engelsk soap-tv, mens vi ventede på, at den ene sky, vi havde set på stranden, skulle trække væk...
Det lysnede og vi gik til stranden igen. Her var ikke så mange mennesker, som jeg havde forventet, men der så også ud til, at der ville komme mere regn. Vi nåede at få et armbånd på os, som bevis for, at vi havde betalt for vores senge, en svømmetur i havet og et par minutters solbadning (i skyet vejr), da vi besluttede at aflyse dagens strandtur. Der var simpelthen ikke udsigt til mere godt vejr foreløbig og bølgerne blev større og større.
Vi dampede hjem og tog et hurtigt bad. Så valgte Lasse og jeg at gå en tur (kl. var ca. 11). Jeg havde en lumsk plan om at se nærmere på Mega og Wal-Mart, 2 større supermarkeder lidt væk fra den gængse 5. avenue. Der var ikke særlig langt, ca. 10-15 minutters gang til Mega og det var et pænt stort supermarked. Her var alt hvad hjertet begærer og vi trissede noget rundt. Efter at have handlet en smule i Mega, fortsatte vi til Wal-Mart, der var endnu større. På nettet er det kaldt det Mexicanske Bilka og det er ikke helt ved siden af. Der var egentlig meget af det samme som i Mega men her var der om end flere ting. Vi fandt bl.a. den tequila, som jeg Marie og jeg havde smagt for et par dage siden på en restaurant. Her kostede den 273 pesos. På 5. avenue var den billigste pris over 400 pesos. Jeg fik også handlet strømper til 16 pesos pr. par og nogle livremme til 68 pesos pr. stk.
Vi forlod atter supermarked-verdenen og vendte mod 5. avenue, for at få noget at drikke. Heldigvis havde jeg lige nået at vælte lidt drikkevarer i vores indkøbskurv ved kassen i Wal-Mart. Ellers var vi gået helt til i varmen, for netop nu var solen atter fremme. Vi nåede hurtigt gågaden og gik i første omgang ned, for at finde ud af, hvad restauranten hed, som vi havde spist på tidligere på ugen. Den lå ved Calle 4 og hed Karen. Da vi stod foran den sagde Lasse, at vi bare kunne se på den billedramme, som vi havde købt. Dér stod navnet...
Så trissede vi tilbage af gågaden, for at finde et spisested. Der var godt besat alle steder, så det kneb med at finde et sted, der lige passede os både med antal mennesker og med mulighed, for at blive kølet af. Det lykkedes på World Famous Tequila Barrel. Her var der plads og luft fra store ventilatorer. Det var ved at være i 11. time. Jeg var ved at gå sukkerkold. Vi bestilte en tønde med chips og ost til fælles forret, for vi var begge godt sultne. Klokken var blevet over 2. Til hovedret fik Lasse sin sædvanlige carbonara og jeg prøvede kræfter med en god BBQ Bacon burger. Det var mums. Det var ikke mexicansk mad men jeg synes, at jeg vil se, om jeg ikke kan få normaliseret min mave lidt. Den har været noget utilfreds på store dele af rejsen.
Så havde vi kræfter til at gå hjem. Men da vi forlod restauranten, begyndte det at regne. Vi stod i læ lidt tid, men valgte så at gå på trods af regnen. Den varede da heller ikke længe og snart var vi hjemme på hotellet, hvor pigerne solbadede ved poolen. Uha et dyp i poolen var lige, hvad Lasse og jeg trængte til. Vi nåede knap i, før der atter kom en regnbyge. Det var lidt spøjst at bade i regnvejr, men det var ikke koldt, så det gik vel.
Der var ellers ildevarslende nyt til os, da vi kom tilbage til hotellet. Personalet havde været rundt på hotellet, for at bede folk om at holde sig inden døre inden kl. 8 i aften. Da ville en tropisk storm ramme Playa del Carmen. En storm med kategori 1, der er en forholds let storm men alligevel i kategori med den storm, der ramte Danmark i 1999, så det er ikke nogen lille storm efter vores målestok. Det lød ikke så godt og det blev hurtigt cementeret ved, at personalet samlede alt løsøre sammen og stuvede det af vejen. Alle møbler blev taget ind og selv solvognene blev samlet og fortøjret. Måske ville de slukke for strømmen på hotellet, så vi blev også rådet til at købe nogle stearinlys.
Jeg kiggede lidt på internettet og jeg synes, at det så ud til, at stormen var meget tæt på, så jeg skyndte at få de andre til at gøre sig færdige. Marie og Vibe havde jo ikke spist frokost, så de skulle da have noget at spise, inden vi gik i hi. Selv om vi havde et større arsenal af slik og chips, så ville de nok ikke være tilfreds med at skulle leve af det, til i morgen.
De andre gik på restaurant og jeg hentede vand og lidt chips, så vi kunne hygge os lidt om aftenen. Netop som vi skulle forlade hotellet, begyndte det at regne meget. Vi ventede lidt og regnen tog en smule af, så vi besluttede os for at komme af sted. Heldigvis var det blot en byge men måske et forvarsel på stormen...
De andre vendte tilbage og kunne meddele, at de fleste restauranter og butikker allerede havde lukket. Men de havde da fået deres aftensmad. Vi gik i gang med at pakke. Det var rarest at få det overstået, mens der var lyst - hvis nu strømmen skulle gå.
Da vi var færdige, lagde vi os til at vente på det vejrslige uhyre, som vi var blevet "lovet". Jeg studerede ivrigt internettet, for at følge med i stormen dén vej. Det er jo især noget, der interesserer amerikanerne, og det var ikke svært at finde materiale på amerikanske hjemmesider om stormen, som var blevet døbt Dolly. Efter hvad jeg kunne regne mig frem til, ville Dolly først nå kysten i Mexico omkring midnat, så vi pakkede lige så stille sammen og krøb til køjs ved 22-tiden.
